Hvem er jeg?
Jeg er autoriseret psykolog, og jungiansk analytiker (IAAP).
Jeg har arbejdet med individuel terapi, kurser og undervisning siden 1986,
og fra 1992 med børn, unge og familier såvel indenfor det pædagogiske område
(i skoler, børnehaver og fritidshjem), som i socialforvaltningsregi og i
psykiatrien.
De seneste år har jeg arbejdet indenfor sundhedsvæsenet med mennesker med
omfattende bevægehandicap enten som følge af ulykker eller kronisk
fremadskridende sygdomme.
Min arbejdsmetode er samtaleterapi på psykodynamisk grundlag, men jeg
inddrager sommetider metoder eller ideer fra andre terapeutiske retninger
efter behov. Hvis der er interesse for det, arbejder jeg med drømme,
symboler og metaforer, vi kan også inddrage tegning, brevskrivning og
sandkasseterapi.
Et forløb varer så kort eller lang tid, som du ønsker det, og har brug for
det.
|