Personlig udvikling
Psykoterapi er en mulighed for personlig udvikling, og kan derfor også
bruges f.eks. ved handlemønstre der gentager sig, eller oplevelser fra
fortid eller nutid der optager for meget plads i ens tanker.
Unge og psykoterapi
Hos unge kan terapi være en hjælp hvis der f.eks. opstår problemer med
ensomhed, uddannelse, kærestesorger, selvusikkerhed eller forholdet til
familien.
Legeterapi for børn
Legeterapi er terapi specielt beregnet for mindre børn, der har svært ved at
forklare med ord, hvori deres vanskeligheder består, men som ofte kan
udtrykke og bearbejde det gennem leg. Legeterapi kan f.eks. være en ide for
børn der gennem en længere periode er triste, indesluttede, vrede eller
angste. Legeterapi kan ligeledes hjælpe børn med somatiske symptomer uden
forklarlig fysisk årsag, børn med kontaktvanskeligheder, manglende
selvtillid eller problemer med at komme over en skilsmisse. Legeterapi vil
altid inkludere enkelte samtaler med den ene eller begge forældre, og også
sommetider familiesamtaler.
Rådgivning
Psykologisk rådgivning er en mulighed for at tale en vanskelig situation
eller beslutning igennem med en professionel, udenforstående person med
tavshedspligt.
Supervision
Supervision tilbydes indenfor psykoterapi og jungiansk analyse, samt til
problemstillinger indenfor det pædagogiske og sundhedspsykologiske område.
TOP
|
Copyright i henhold til loven om ophavsret - Design af Lise Holst
|
|
|